Konsultationen
Vores personale indgår aktivt i udredning, behandling og opfølgning, så du kan møde både sygeplejersken, sekretærene og praksisassistenterne i klinikken og i telefonen.
En almindelig konsultation med fremmøde i klinikken varer typisk 10-15 min. Når du skal til læge, så tænk over, hvad du gerne vil nå at snakket om eller have undersøgt. Det er sjældent man på faglig forsvarlig vis kan nå mere end 1-2 problemstillinger på 15 minutter. De 15 minutter bruger lægen til at forberede sig på det aktuelle emne – se eventuelle prøvesvar/ undersøgelsesresultater/ udskrivningsbreve fra Sygehuset/ speciallægen/ fysioterapeuten eller andet relevant materiale igennem. Høre om symptomer/ sygehistorien. Undersøge/ lave plan for eventuelle undersøgelser og opfølgning. Iværksætte en eventuel behandling, ordinere medicin, lave recepter, skrive henvisninger, for til sidst at dokumentere det hele i et journalnotat.
Af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen bedes du ved tidsbestilling oplyse henvendelsesårsagen.
Ring venligst hvis du har brug for en akut tid, eller hvis du skal have udfyldt en attest.